Bevægelsesfrihed til et langt liv med dine eventyr 🏔️

Vil du føle dig stærkere og mere fysisk klar til hverdagens og livets udfordringer?

Måske du genkender dig selv i noget af dette:

  • Du vil træne på en måde, der passer ind i dit liv – hjemme, udenfor eller i naturen – fremfor i et fitnesscenter.

  • Du drømmer om at opbygge styrke og energi, så du kan tage på vandreture, nyde aktive ferier eller blot klare hverdagen med større overskud.

  • Du ønsker at føle dig mere fri i kroppen, bevæge dig let og sikkert – og samtidig finde ro og balance i sindet.

  • Du søger en tilgang, der er enkel, fleksibel og skaber resultater, frem for at dræne dig.

Træning med fokus på dig og dine mål

Min tilgang handler om at hjælpe dig med at:

  • Skabe et stærkt fundament for bevægelsesfrihed og vitalitet, uanset alder.

  • Genfinde balancen og overskuddet efter perioder med stress eller underskud.

  • Forberede dig til både hverdagens opgaver og de store eventyr, du drømmer om.

  • Få energi og velvære, så træningen bliver en kilde til glæde og styrke i din hverdag.

Tryg og personlig træning – også online

Ved personlige online forløb

🤔 Kan online træning overhovedet fungere?

Ja, det kan det virkelig, Udover mulighed for løbende kontakt via chat og mail, vil vi også mødes til feedback over video-opkald, så du aldrig står alene. Mange oplever, at online træning giver dem mere frihed og fleksibilitet i hverdagen.

Får jeg bare et standardprogram?

Nej, tværtimod. Du får et program skræddersyet dine mål og dit udgangspunkt, der løbende justeres efterhånden som du udvikler dig.

💭 Bliver jeg presset til noget, jeg ikke kan eller har lyst til?

Jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne udvikle sig og lære nye ting uden at føle sig presset. Træning skal føles tryg og motiverende, og min opgave er at støtte dig i at udvikle dig i dit eget tempo. Jeg gør meget ud af at forstå netop dine udfordringer og behov, så træningen bliver en tryg og positiv oplevelse.

Hvordan adskiller jeg mig fra andre trænere?

Det, der adskiller mig fra mange andre trænere, er min personlige rejse og min vægt på en bæredygtig tilgang til træning – én, der giver energi, holder hele livet og understøtter din vitalitet og bevægelsesfrihed uden at du skal presse dig selv ud over dine ressourcer.

Træning skal føles meningsfuld og være en naturlig del af din hverdag, så den ikke kun giver resultater nu, men også på den lange bane.

Mine grundværdier som træner

💡 Træning skal give energi – ikke tage den
Bevægelse skal føles godt både under og efter træning. Mange træner for hårdt i forhold til den kapacitet de har – jeg hjælper dig med at finde en tilgang, der styrker dig uden at dræne dig.

🎯 Tilpasset dine behov og mål
Ingen kroppe eller livssituationer er ens. Derfor er det vigtigt for mig at møde dig der, hvor du er, og tilpasse træningen, så den giver mening for dig.

"Jeg synes du har været rigtig imødekommende der hvor jeg har stået med mine udfordringer, og været meget villig til at tilpasse træningerne når behovet har været der - det har jeg sat pris på."

❤️ Mennesket bag træningen betyder noget
For mig er det ikke bare et spørgsmål om at få folk til at lave øvelser – det interesserer mig, hvem du er som menneske, og hvad dine behov, udfordringer og drømme er. Træning handler også om motivation, overskud og velvære.

"Du har en rigtig god tilgang til både træningen og mennesket bag. Det er for mig en vigtig ting – og slet ikke en selvfølge blandt trænere generelt."

🌿 Bevægelse skal passe ind i dit liv
Du behøver ikke et fitnesscenter for at træne – med dit hjem, gulvplads og simple redskaber kan du komme rigtig langt - har du adgang til natur og frisk luft er det kun et plus. Jeg hjælper dig med at integrere træning i din hverdag på en måde, der føles let og naturlig.

Frihed til eventyr – store som små
Dem som kommer hos mig vil typisk drømme om at kunne bevæge sig frit, kunne tage på vandreture eller bare klare hverdagen med mere overskud og lethed. Træning skal handle om mere end at løfte vægte – det skal øge din frihed til at leve det liv, du ønsker.

🧓 Bevægelsesfrihed gennem hele livet
Når vi bliver ældre, bliver det endnu vigtigere at kunne bevæge sig frit og komfortabelt – for at kunne være sammen med børn og børnebørn, tage på rejser og fortsat føle os stærke og mobile. Uanset din alder og form kan du integrere naturlig bevægelsestræning i dit liv.

Muligheder for at komme godt i gang med din træning

Har du spørgsmål? Kontakt mig gerne på kontakt@kristofferkallesen.dk

Personligt online træningsforløb

Et bevægelsesprogram tilpasset dine mål, dit niveau og dine omgivelser

  • Klikbare videoer i dit program gør det nemt at lære bevægelserne rigtigt.

  • Inkluderer løbende support og mulighed for 2 månedlige sessioner (online eller i Skørping), hvis du ønsker det.

Et forløb på mindst 3 måneder giver de bedste forudsætninger for en rolig og stabil udvikling i din bevægelse, kondition og styrke. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til mig.

  • 3 måneder: 3300 kr.

  • 6 måneder: 6000 kr.

  • 9 måneder: 8100 kr.

Individuelle sessioner

Med udgangspunkt i dig og dine mål

  • Nogle gange skal der kun en lille justering eller aha-oplevelse til for at skabe fremgang.

  • Dét får du hjælp til i disse sessioner – uanset om det handler om at mestre en bestemt bevægelse, få træningen til at fungere i hverdagen eller noget helt tredje.

  • 30 minutter: 250 kr | 1 time: 500 kr.

  • Klik her for at finde en tid der passer.

Workshops

Ofte i sommerhalvåret udenfor under åben himmel

  • Oplev glæden ved at træne i fællesskab og i naturens friske rammer.

  • Små grupper sikrer tid til fokus på dig og dit udgangspunkt.

  • Sjove og livsbekræftende bevægelser, mange ikke har lavet siden de var børn 😊

  • Få besked om kommende workshops via nyhedsbrevet.

Online kurser og tutorials (kommer snart)

Træn i dit eget tempo og hjemmefra

  • Lær nye bevægelser med lette trin-for-trin guides.

  • Follow-along sessioner gør det nemt at komme i gang.

  • Ideelt til dig, der ønsker fleksibilitet i din træning.

Vil du have besked, når de første tutorials er klar?
Skriv dig op herunder, og send mig gerne en mail med dine ønsker til indholdet – fx at mestre en bestemt bevægelse, bedre balance, øget kondition eller fysisk parathed til vandreture 🙌

Hvis du ikke allerede er på nyhedsbrevet, bliver du tilmeldt samtidig. Du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.

Udtalelser

Kirsten Birgitta Johansen, 58

Overraskende hvor mærkbar forandring på relativ kort tid. Jeg har igen fundet lyst, motivation og glæde til træning og bevægelse 🙏😊

Personligt træningsprogram

Susanne Henriksen, 63

Træningen har givet min krop en form for frihed og lethed i de daglige bevægelser.

Individuelle sessioner

Kenneth Andersen, 46

Jeg tror især at dem som ikke længere har mod på træning og bevægelse, eller ligefrem ikke tror at de kan udføre visse bevægelser, vil have glæde af et sådant forløb - vil blive meget positivt overrasket over hvor meget man kan flytte sig over tid.

Personligt træningsprogram

Om Kristoffer

For år tilbage stod jeg midt i en svær periode med stress og sygdom, hvor traditionel træning ofte efterlod mig skadet og udmattet. Det fik mig til at genopdage en mere bæredygtig tilgang til træning og bevægelse – én der styrkede mig uden at slide på kroppen.

Undervejs gjorde jeg mig værdifulde erfaringer og lærte at lytte til min krop, mine egne behov og mit energiniveau. Denne tilgang hjalp mig ikke bare til at komme tilbage til en stærkere og mere fri krop, men gav mig også ro og overskud i en svær tid.

Noget af det, der driver min træning og livsstil er glæden ved at have fysik og energi til at tage på både små og store eventyr i naturen – hvad enten det er en vandretur i bjerge eller bare at se, hvad der gemmer sig bag næste bakketop – og til at kunne være stærk, vital og nærværende for mine nærmeste, både nu og i fremtiden.

Nu brænder jeg for at dele mine erfaringer med andre, der ønsker en bæredygtig måde at bevæge sig på – uanset om du søger mere energi i hverdagen, frihed til eventyr eller bare en krop, der fungerer godt langt ind i livet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er naturlig bevægelsestræning?

En stor del af min tilgang tager afsæt i naturlig bevægelsestræning.

Naturlig bevægelsestræning handler om at træne grundlæggende universelle bevægelsesfærdigheder.

Du lærer en anderledes måde at træne på, som du kan gøre hjemme, i haven eller i naturen. Øvelserne er direkte relevante for de bevægelser, du allerede laver i din hverdag, og de hjælper dig med at blive stærkere, mere fleksibel og fri i din krop.

Træningen fokuserer på øvelser, der hænger sammen med praktiske opgaver, du kunne møde i dit liv, som f.eks.:

  • At bevæge dig på gulvet

  • At rejse dig op og ned fra gulvet

  • At balancere, mens du bærer noget

  • At træde op på noget

  • At løfte og bære tunge genstande

  • At hoppe og lande

  • At kaste og gribe

  • At kravle og klatre

  • Og meget mere...

Det handler om at træne de bevægelser, vi har udviklet gennem tusinder af år, og som er naturlige for alle mennesker. Uanset hvor du kommer fra, kan vi alle gøre disse bevægelser instinktivt – det er noget, vi har i os.

De bevægelser, vi træner her, er grundlaget for vores bevægelsesfrihed, hvor moderne fitness ofte fokuserer på aktiviteter, der er designet til fitnesscentre og ikke nødvendigvis hjælper os med de bevægelser, vi faktisk bruger i vores daglige liv.

Naturlig bevægelsestræning er for alle, uanset hvor du starter.

Skal jeg have skov og natur, eller kan jeg også træne indenfor og hjemme?

Du kan sagtens træne hjemme eller indendørs! 😊

Alt, hvad du behøver for at komme i gang, er et blødt underlag, f.eks. et tæppe eller yogamåtte.

Selv om jeg elsker at træne ude på min terrasse i den friske luft, er der selvfølgelig dage, hvor det er mere praktisk at træne indendørs – især de øvelser, der foregår på gulvet.

Idéen med naturlig bevægelsestræning er at øve de færdigheder, der er relevante i din hverdag – det kunne være at balancere, kravle eller løfte noget.

I det daglige er det vigtigste at du træner hvor det fungerer og giver mening for dig 🙏

Skal jeg være i god form for at starte?

Nej det behøver du ikke! Træningen hjælper dig uanset dit udgangspunkt. Mange bliver overraskede over, hvor hurtigt de mærker en forskel, selv med enkle øvelser.

Kan jeg være for gammel til naturlig bevægelsestræning?

Det vil du aldrig være!

Uanset din alder og form kan du integrere naturlig bevægelsestræning i dit liv.

Når vi bliver ældre, bliver det endnu vigtigere at kunne bevæge sig frit og komfortabelt – for at kunne være sammen med børn og børnebørn, tage på rejser og fortsat føle os stærke og mobile.

Træningen vil altid blive tilpasset dit udgangspunkt, så du kan nå de mål, der inspirerer dig, og som passer til din hverdag.

Hvordan kan jeg komme igang?

Er du nysgerrig på at komme i gang med din egen træning?

Du kan starte med at booke en session eller tage kontakt, hvis du har spørgsmål – skriv gerne til mig på kontakt@kristofferkallesen.dk, så vender jeg tilbage hurtigt 😊

Følg mig også på Instagram og Facebook, hvor du kan få et indblik i min tilgang til træning, og sig gerne hej!

Vil du træne i dit eget tempo med online tutorials og follow-along sessioner bliver det en mulighed i begyndelsen af 2025 – tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked 🙌

Nyhedsbrev fra Kristoffer

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få inspiration til din træning, tips til at integrere bevægelse i din hverdag, adgang til nye guides og rabatter på personlige programmer, sessioner og kommende workshops.

Formålet med min tilgang er at støtte dig i at kunne vandre, tage på små og store eventyr og bevæge dig frit i hverdagen, så du kan være aktiv og nyde livet i mange år fremover.

Tilmeld dig her og kom i gang med at gøre bevægelse til en naturlig del af dit liv.

Ved tilmelding accepterer du at modtage nyhedsbreve. Du kan afmelde dig når som helst.