Loading...

Personligt Kom Ud Af Type 2 Diabetes forløb ved Kristoffer Kallesen

Kom ud af type 2 diabetes - personligt forløb

 
Genkender du dette?
  • Du har fået konstateret type 2 diabetes eller prædiabetes og er parat til at gøre en helhjertet indsats for at komme ud af det og helt slippe din medicin – du ved bare ikke hvor du skal begynde?
  • Du har gået til læge, psykolog eller diætist med dit ønske om at slippe medicinen og fået anvisninger som “spis groft”, "spis mindre fedt", “tænk positivt”, “spis mindre” eller “motionér mere” – men uden resultater?
  • Du er træt af at skulle tage Metformin eller Victoza hver eneste dag, træt af bøvlet med at skulle have medicin med overalt når du rejser?
  • Du går med bekymringer om komplikationer og sygdom senere i livet på grund af din type 2 diabetes?
  • Du ønsker virkelig at tage ansvar og hånd om dit helbred – men er forvirret over alle de forskellige kost og livsstilsråd i blade, på sociale medier og i fjernsynet?
  • Du føler afmagt ved den måde du bliver mødt på i det etablerede system; som en sygdom eller en journal – uden at der bliver lagt tid og opmærksomhed i dig som menneske og dit liv som helhed?
  • Du døjer måske med overvægt, dårlig søvn, uoplagthed, humørsvingninger og ustabil energi?

Så er dette forløb lavet til dig.

Hvem er forløbet for?

  • Dig der ønsker personlig støtte og vejledning undervejs til at holde kursen frem mod at komme ud af din type 2 eller prædiabetes.
  • Dig der er parat til at gøre en indsats og investere tid og energi over 3-4 måneder for at fremme positive varige ændringer i dit liv.
  • Dig der vil tage kontrollen over dit helbred tilbage i dine egne hænder.

Det er derimod ikke for dig der…

  • ikke er parat til at arbejde med din indstilling, dine værdier og det du har indflydelse på.
  • ikke er parat til, eller har mulighed for, at afsætte tid og energi til forløbet.
  • leder efter et quickfix der kan ordne tingene på et par uger.

Hvad består forløbet af og hvordan er det sat sammen?

Forløbet er en samlet pakke der skræddersyes til dig - vi kommer feks omkring din kost, livsstil, dine motionsvaner og dit mentale velbefindende: 

  • Hvor står du nu og hvor vil du hen? Hvad er dine inderste drivkrafter, dét der virkelig betyder noget. 
  • Maden og hvordan du får et stabilt blodsukker — som er afgørende hvis du skal slippe medicinen eller styre ud af prædiabetes.
  • Bevægelse. Kroppen har brug for at røre sig hver dag – men måske ikke på den måde du tror. Du bliver her præsenteret for en tilgang der bunder i at genopbygge kroppens naturlige kapacitet og bevægelighed uden at køre den i bund med hård træning. 
  • Livsstil. Forebyg stress og opbyg overskud.  Stress, af alle arter, er lige så afgørende at få styr på i forhold til diabetes 2 som kosten og motionen.
  • Understøt trivslen. Hvad er det egentlig der får gnisten frem i øjnene på dig? Hvad understøtter din trivsel? Hvilke unikke behov har du?

Forløbet arbejder med at fremme lige præcis det der skaber sundhed i dit liv og fjerne det der bidrager til at vedligeholde sygdom. 

Det er et praktisk forløb!

En ting er at vide hvad du skal gøre, noget andet er at gøre det – og noget helt tredje er at blive ved med at gøre det! Derfor vil du blive præsenteret for redskaber og viden undervejs - som du bliver bedt om aktivt at bruge - som udgør din fremtidige "værktøjskasse" til på egen hånd at skabe og bevare sundhed, overskud og trivsel i dit liv.

Jeg er din personlige guide og følger dig hele vejen og du kan altid kontakte mig undervejs hvis du ryger af sporet eller har brug for støtte og vejledning. 

Resultater tager tid

Derfor er minimum deltagelsen i forløbet 3 måneder (12 uger). Vi mødes hver tredje uge til en times samtale hvor dine udfordringer, bekymringer og læringer får rum til at lande. Her får vi også mulighed for sammen at justere i din indsats, baseret på dine erfaringer og oplevelser dertil i forløbet.

Hvad indeholder grundforløbet? 

  • 4 sessioner af 1 times varighed her hos mig hver 3. uge.
  • Materialer og opgaver fra gang til gang – så du rent faktisk gør det vi snakker om og oplever effekten af det.
  • Et enkelt og effektivt bevægelsesprogram.
  • Støtte fra mig over email samt mulighed for ringe til mig mellem hver møde, så vi håndterer og løser eventuelle spørgsmål, gamle vaner, kriser og udfordringer undervejs (inden de eventuelt afsporer dig og underminerer din tillid dig selv og dit ønske om at blive medicinfri). 

Vi aftaler før start hvor langt et forløb du ønsker, og så er det denne tidsperiode vi arbejder med. Opdager du senere at du har brug for at udvide forløbet, er det med minimum 1,5 måned af gangen (6 uger).

Grundforløb: 5000,- (3 måneder med et møde hver 3. uge)
Forlængelse af forløb: 2500,- (1,5 måned herudover, med et møde hver 3. uge)

 

Feedback fra tidligere deltagere:

Hvad har du fået ud af at være med i forløbet?

Som hovedoverskrift har jeg fået det ud af forløbet, at jeg er blevet medicinfri – derudover et vægttab og min almentilstand er væsentligt forbedret. Har haft nogle småskavanker som “pludselig” en dag bare ikke var der mere :)
Mere energi – fysisk og psykisk. Bedre søvn. Øget motivation til at fastholde den gode livs-ændring – giver ikke køb på den mere. 

Hvad har du værdsat ved forløbet, hvad har især været brugbart for dig?

Jeg har værdsæt forløbet som helhed, det der især har været brugbart, har været den indsigt og viden jeg har fået om sygdommen, hvad der sker i kroppen og hvad jeg selv kan  gøre for at blive medicinfri. Det har været helt fantastisk, at få den viden om kosten og støtten til at få den integreret i min hverdag lidt efter lidt. 

Det har været rigtig godt, at få en viden/undervisning om det, at læse deklarationen på forskellige varer – specielt for mig har det været godt, at få en viden om “sødemidler” hvad er godt og hvad skal man ikke købe. Almen viden omkring kalorier og kulhydrater.

Det har været rigtig givtigt, at blive guidet i motionsdelen – ikke mindst vigtigheden i kontinuiteten i daglig motion.

Hvad tænkte du før du skulle igang?

Før jeg kom i gang tænkte jeg at jeg skulle have medicin resten af mit liv, fordi jeg ikke så mig i stand til at dyrke alt det motion der skulle til for at blive medicinfri. Nu ved jeg at motion ikke er den eneste brik i puslespillet.

Hvad ville dit råd være til andre der overvejer at starte i et forløb?

Mit råd til andre vil være – få et forløb, der er så meget viden (som “almindelige” mennesker ikke sidder inde med) at hente. Det være sig viden om diabetes, kost, motion – alternative tilgange til at håndtere – og leve med diabetes.

Få et forløb da det er svært at være alene i såvel den mentale som den fysiske proces, i en livsstils ændring. Husk at vælge det gode til, i stedet for at tænke ” alt” det jeg nu ikke må få.

 

Vil du høre mere om forløbet eller aftale en opstart?

Skriv en mail til mig på kontakt@kristofferkallesen.dk eller så hjælper jeg dig Kristoffer Kallesen Viljen til at Levemed at skabe klarhed om en session/forløb er for dig.

 

Jeg ser frem til at gå med dig på vejen.


Vigtigt hvis du tager medicin:
 Ved eventuel udtrapning eller justering i din medicin, gør dette i samråd med din egen læge.

 

De 5 Trin ud af diabetes 2

Er et hæfte du frit kan hente og printe ud.

  • Identificer dine mål og værdier - hvorfor vil du ud af din medicin?
  • En overskuelig og effektiv plan for kosten.
  • Overblik over din livs-balance. Hvor skal du eventuelt sætte ind, udover på kost og motion.
  • Enkel tilgang til motionen.
  • Flyt fokus til det der understøtter din glæde.

Skriv navn og email herunder: 

Navn:
E-mail: