Loading...

Indre styrke, bevægelsesfrihed og vitalitet - med naturlig bevægelse

3 måneders individuel træningsplan med naturlig bevægelse baseret på dine mål, preferencer og interesser. Med løbende justering, tilpasning og mulighed for feedback undervejs, efterhånden som du udvikler dig i træningen.

Ønsker du:

  • energi til dine drømme, eventyr og visioner?
  • overskud til at udvikle dig?
  • større tillid til din krop?
  • følelsen af indre og fysisk styrke? 

... men har svært ved at få bevægelse og træning ind i dagligdagen?

Så lad mig hjælpe dig!

Min tilgang til bevægelse og træning, er at det er nødvendigt med en sund og vital krop, for at vi som mennesker har energi og overskud til det der er vigtigt for os - og det kræver at vi har en eller anden form for bevægelse i vores liv, på kontinuerlig basis.

Gennem en regelmæssig praksis vil du opleve at din koncentration, styrke og kropslige selvtillid øges.

Sikkert og støt opøver du en fysisk grund parathed du kan bære med ud i alle områder i dit liv.

Denne grund parathed, mener jeg, er noget vi alle aktivt må pleje, så vores iboende vitalitet og bevægelsesfrihed bevares livet igennem.

Sådan begynder du i træningsforløbet 

Før start mødes vi hos mig og afklarer hvad der egentlig motiverer dig til at få mere bevægelse og aktivitet ind i dit liv, og sørger for at vores forventninger til forløbet er realistiske og afstemte. Vi ser på hvilke muligheder og ressourcer du har til rådighed og danner os et billede af dit fysiske udgangspunkt. Vi ser på:

  • Dit mål/drøm som motiverer dig og som træningen bygges op omkring.
  • Hvor meget tid kan du realistisk sætte til side til bevægelsespraksissen?
  • Hvad er dit fysiske udgangspunkt og dit energi niveau og hvor meget energi kan du realistisk committe til praksissen? Har du feks for nylig været i stress, vil programmet se helt anderledes ud, end hvis du ikke har.
  • Hvor villig er du til at gennemføre et træningsprogram der er skruet sammen omkring dit mål/drøm? 
  • Hvilket udendørsarealer, rum og udstyr har du adgang til og vil du anskaffe/købe nyt eller lave selv? Skal der laves eller opsættes udstyr så du kan gennemføre det program du ønsker? 
  • Er der skader, smerter, sygdom eller andet der skal tages hensyn til?
  • Gennemgang af grundlæggende bevægelsesmønstre, for at bestemme startpunkt for træningen.

På baggrund af vores første session sammensætter jeg et bevægelsesprogram til dig - der bygges op omkring det liv du har nu, din fysik, dine præferencer og de mål du har - altså med 100% afsæt i dig. 

Sådan foregår det undervejs i de 3 måneder

Når du vil se dagens eller ugens træning, går du ind i TrueCoach (som er den app jeg anvender til at sende dig din træning) enten via din mobil eller computer. Her ser du den enkelte øvelse forklaret med video, lyd eller tekst, og i øvrigt hvad planen er for din bevægelse den dag. Er der øvelser du er usikker på kan du skrive til mig direkte i TrueCoach - som jeg svarer på cirka én gang om ugen. Er det presserende kan du sende mig en mail eller ringe mig op. 

Undervejs vil du også blive bedt om at beskrive i TrueCoach hvordan din træning er forløbet, så justerer jeg øvelserne så de passer med dit niveau. 

Udstyr: Et område på 3x3 meter, et bræt at balancere på, en stang at hænge i og en sten eller vægt at løfte - så er du igang!

Fordelene ved at være i et træningsforløb

  • Ved at committe dig overfor dig selv, til et forløb, har du allerede anerkendt at du tager dit mål eller din drøm seriøst, og er villig til at modtage hjælp udefra, for at nærme dig det.
  • Du slipper for selv at skulle danne dig et overblik over hvad du skal lave, hvornår du skal lave det og hvordan det skal sammensættes. Du skal blot udføre træningen og give feedback på hvordan det går.
  • Du får en lang kontinuerlig træningsperiode hvor du ikke "holder pause", som øger din chance for at det bliver en vane du også for lyst til at opretholde efter forløbet.

Investering i opbygning af din fysiske frihed

Hele 3 måneders forløbet (12 uger); 5500,-.

  • Før start på de 12 uger: Indledende møde hos mig med afklaring af din drøm/mål for forløbet samt dit fysiske udgangspunkt.
  • Efter start: En times coaching hver fjerde uge i de bevægelser du har i dit program (3 gange i alt) ***. 
  • Personligt tilrettelagt træning via TrueCoach, en brugervenlig app. Træningen kan ses fra mobil eller pc, eller printes ud.
  • Støtte og vejledning over den direkte sms-funktion i TrueCoach-appen. 

*** Undervejs har du mulighed for at booke ekstra vejledningssessioner hvor du får forfinet udførelsen af bevægelserne i din træning. Disse sessioner varer cirka 50-60 minutter og koster 550,-. De kan foregå hos mig eller i et naturområde i nærheden, alt efter hvilke bevægelser vi skal se på.

Forløbet og træningen er praktisk anlagt, dvs at udover den selvtillid og energi den støtte praksis giver dig, bliver du også rustet til bedre at klare de fysiske og energikrævende aktiviteter i dit hverdagsliv.

Fordelen ved programmet er at du ikke selv skal tænke på at planlægge din træning. Du skal blot fortælle hvad du ønsker at opnå med forløbet, og så sammensætter jeg programmet 100% til dig, dit udgangspunkt og din hverdag - og selvfølgelig med løbende justering og opbakning undervejs.

Kom igang med at opøve din styrke, indre ro og selvtillid gennem en integreret praksis af naturlige bevægelser

Min tilgang udspringer af MovNat, som er en metode og filosofi der trin for trin opbygger kropoen oprindelige, naturlige og iboende kapacitet - med styrke, bevægelsesfrihed og kropslig selvtillid til følge. 

For at komme i gang, skriv til mig på kontakt@kristofferkallesen.dk